Please note: All files marked with a copyright notice are subject to normal copyright restrictions. These files may, however, be downloaded for personal use. Electronically distributed texts may easily be corrupted, deliberately or by technical causes. When you base other works on such texts, double-check with a printed source if possible.
Detta är samma text som återges nedan, i handskrift från omkring 1350. Fonemet æ skrivs i handskriften som a med en liten punkt uppe till höger (ungefär: a'), i texten nedan skrivs ljudet som Æ och æ. Transkriptionen bygger på Schlyters version, med följande undantag: Det p-liknande tredje tecknet i tredje ordet ovan, den dentala frikativan, skrivs i texten nedan som th i början av ord, annars som dh (tredje ordet alltså som "uadha"). Ö-ljudet skrivs ø.[Not].
>> This manuscript of the Östgötalagen dates from appr. 1350. The æ phoneme is written as an "a" with a small dot at the upper right. In the transcription below it is written as Æ and æ. The transcript here is the Schlyter version, with some exceptions: The dental fricative, somewhat similar to a "p" with prolonged upstroke, is transcribed here as th at the beginning of words, otherwise as dh. The Swedish ö sound is written as ø.[Note].
Ur Östgötalagen
Uadha mal
Hær byrias uadha mal ok sara mal, hor, ran ok styld;
i thøm tælias floka en ok fiuratighi.
I. Vm huru uadha edh skal ganga ok um flere uadha mal.
Nu huggær madhær at manne, ok uardhær annar firi ok far af bana; egh ma flere hug til uadha taka æn et. Af enu hugge kunnu tu sar uardha; takær hand ok huwdh, thæt ær høghste uadhe, tiughu markær ok tolf manna edhær sua, at thæt uar mædh uadha ok egh mædh uilia; thæt aghu alli suæria ok ængin thiggia. Ok sua skal alt a enne stæmnu: edh ganga ok fæ bøta. Tha taks egh til uadha, utan badhe uilin, thæn, ær hiog, ok thæn, sum sarit fik; badhe aghu the et at suæria i edhinum, thær a kunungx soknare nær uara. Thæn, ær sarit giordhe, han a kunungx soknara budh fa mædh tuæggia boanda manna uitnum. Kombær han egh til edhsins ok hauær tho budh fangit, tha gangi edh sin ok se sakløs. Nu far han egh budh, tha ær thæn edhær olagha. Æn the suæria thæn edh sua, at egh ær kunungx soknare nær. Nu sighær thæn, sum sarit giordhe, at han fik hanum budh, ok kunungx soknare sighær egh, tha aer thæt bondans uitsz ordh, æn kunungx soknare stæmde æpte, uita mædh edhe fiughurtan manna: the tue, sum kunungx soknaran uaradhu uidh at han skulde til edhsins kuma, ok tolf æftir. Nu stæmnir kunungx soknare egh æptir, utan uill bidha kunungx ræfst, tha skal hærædhs næmd uita, huat thær ær sant um. Alt skal sendær a enum dagh: edh ganga ok fæ bøta. I thøm edhe ma ængum giua ur. Sua sum nu ær um thænna uadha edhin skilt, sua skulu alle uadha edhar gangas, badhe firi drap ok fullsære ok skenu ok firi all manhælghdha mal. 1. Skiutær spiute, kasta stene, kombær huarghin nidhær, før æn skadha gær, thæt æru tiughu markær ok uadha edhær; kombær førra nidhær æn thær, sum skadha gær, thæt ær handløs uadhe; thæt aer half siunde mark ok fiurar ørtughær ok egh uadha edh. Nu skiutær man spiute ælla kasta stene iuir hus ok se egh, huar sum nidhær kombær, thæt ær handløs uadhe. 2. Nu draghær man spiut, sætær man stræng ælla stampu, gærdhir gardh, grauær kældu, gaer kuærn ælla broa, faldær af uærkum, far af bana, halda egh uærk, liggi ogilt. Nu halda uærk til bana, thøn haldin til halfra bot. Nu kombær man undir kuærn, slar til hælia, gangær undan therre ok undir adhra, tha skal thæn gialda, sum tha kuærnina a, sum haldær. Tha skal han mæla at thøm, sum handuærkin attu, sum han fik dødh af; thaer aghu the uitzordh dylia mædh tolf manna edhe, at han fik egh dødh af hans handuærkum. Nu æn flere aghu i therre kuærn ælla uærkum, sum hioldu, tha bøte huar, sum a til i thøm, ælla gangin i gialdit mædh hanum. 3. Nu akær drængær bondans til skoghs ok faldær a hans las, tha liggi ogildær af sialfsins handuærkum. 4. Nu faldaer møllari undi kuærn ok far af dødh, thæn sum takær lut af tulle, han ær gildær at thrim markum. Brænnir han kuærn mædh wadha up, tha ær hon ok gild at thrim markum. Nu æn annar man faldær undi kuærn, thæn sum egh takær tull ælla lut af, han ær gildær at halfre bot. 5. Nu hugga mæn træ, faldær, ok fa en bana af; han ær gildær at halfre bot: halfre siundu mark ok fiurum ørtughum. I therre bot stande hans lutær først kuar, ok the, sum mædh hanum hioggu, gialdin thæt, sum fat ær. Nu uitis thøm thæt, at the hioggu mædh hanum, sum bana fik af therra handuærkum, tha aghu the uitzs ordh at dylia, at han egh bana fik af therræ handuærkum; gita ther egh dult, tha bøtin halua bot, sum før uar skilt.
II. Um æn madhær fa bana af hæste manz ælla af andru fæ manzs.
Nu bitær hundær man til bana ælla slar hæstær, stangar uxe, huggær runi: af huliku manzs fæ han fa bana af, tha ær thæt gilt at half siundu mark ok fiurum ørtughum; gange æ bani først i bot, utan hundær ok madhær. Nu uitis thæt manne, at annar fik bana af hans fæ, tha a han uitzs ordh at dylia. Gitær han egh dult, tha bøte halua bot, sum skilt ær.
III. Vm æn annødhughær, thræll ælla fostre, kona ælla ughurmaghi dræpas i wadha.
Nu uardhær annødhughær i uadha dræpin, tha ær han sua gildær i uadha sum uilia. Nu dræpær thræll i uadha, gialde sua bonde firi uadha sum firi uilia. Wardhær fostre i uadha dræpin ælla gær han drap, gialde sua firi uadha sum firi uilia. 1. Nu uardhær kona ælla ughurmaghi i uadha dræpin ælla dræpa thøn i uadha, bøtin, sum før uar skilt, æn fræls man hafdhe thæt giort, utan therra mals man fulle edhin firi them. 2. I allum uadha tha bøtis egh thukke ok egh ensak.
IIII. Um æn man ælla kona stiala, ælla huru mykit thøn standa inni firi.
Nu stial man ælla kona ok firiuærka sik; alt thæt thøn gæra i sua høghum sakum, sum thøn sitia inni firi, tha suari thæn, sum thøm hauær inni mædh sik. Thaghar høghra stighær, æn thøn sitia inni firi, tha a ættin badhe taka ok bøta firi thøm.
V. Vm æn man uardhær sarghadhær høghstu sarum.
Nu uardhær madhær sarghadhær høgstu sarum, uardhær gældær, gialde fiuratighi markær firi sar hans ok fiuratighi markær firi lyti hans ok fiuratighi markær firi son han matte afla, ok fiuratighi markær firi dottur, ok han sialuær ær gildær at siaxtan tighi markum ok mæle sialuær æfte.
VI. Um æn man huggær annan mædh wrezs hænde, ok huru thæn sari skal uitna sik ok annan fridhsøkia, ok huru bøta skal firi sar ok drap.
Nu huggær man annan sar mædh uilia, skær uddær ok æg, thorf uidh lin ok læki, spik ok spiær, aghe han uizs ordh, sum sar sin søkir, til fulz ok fiædhærtiugx. Tha skal han thing stæmna, mædh tuem mannum i thinge sar sin lata miæta ok fæmt sitia, sua annat thing stæmna ok andra fæmt sitia, sua thridhia thing ok thridhiu fæmt, fiardha Lionga thing. Thær skulu uitne hans fram ganga: thæt skulu tue mæn suæria, at han fik af hanum sar mædh uilia ok uredhs hænde, thæt andre tue suæria, at thæt uar miætit til fulzs ok fiædhærtiughx, sua thridhiu tue, at thæt uar skærskutat ok laghlika Lionga thing stæmpt. Uill han a Lionga thinge bøta thrættan markær ok atta ørtughær ælla a Lionga thingxs fæmt, tha halde fridhi sinum. 1. Nu firi drap ælla fulsære æn sannum ær sak giuin, tha skal han egh flere folk uakn i botinne haua æn thry: skiold, suærdh ok kæetilhød, ok ækki flere, utan hin uili, sum uidh botinne takær; sidhan skal han bøta oskapadh klædhe ok læript ok uadhmal ok redha pænninga ok ung hors ok nøt. 2. Nu æ firi huat thæt hælzst ær, firi sar ælla drap ælla annur manhælghdha mal ælla ok annur mal, thøn sum man kan bøta manne firi, sæmbær egh badhum them, sum bøtir ok them sum bøtrina takær, um bøtrina, tha a han uitsordh, sum bøtir, mædh tuæggia miætanzs manna uitnum ok edhe, at hanum uar fult ut lukit. Ther skulu tolf manna edh æfte suæria a fæmtinne, at hini suoru badhe sant ok lagh. 3. Nu æn thæt ær firi fulsære ok biudhær han, sua sum nu ær saght, ok hin uill egh uidh taka a Lionga thinge ok egh a Lionga thingx fæmt, tha skal han egh fridhløs fara; uill han egh bøta, sua sum nu ær skilt, tha skal han fridhløs fara ok hans bo skiptis. 4. Nu ma egh thæn, sum stæmnir, andrum sak giua æn them, sum han førstu gaf sak mædh stæmdu thingi; søkir han annan, tha gør han ulagh. 5. Nu uill han sarit firi lata thøm, sum thæt giordhe, ælla ok minna æn lagha bøtær taka ok minska kunungx ræt; tha uar thæt sua først, at bøte han fiura markær ok fiura gaf han af, tha skulde han ena mark kununge ok andra mark hærædhe. Sidhan gaf Birghir iarl sua i lagh, at syntis ar ok akoma til fullsæris, tha skulde han kununge ok hærædhe fullan ræt gæra, ok malsæghandin gæri af sinum ræt, huat sum han uill. 6. Nu uill han egh søkia sik, utan stæmnir hanum ok bidhær han dylia, tha skal han dylia mædh tolf manna edhe. Gitær han edh gangit, uari sakløs; falzs at edhe ok ær fulsære, tha bøte kununge ok hærædhe fullan ræt ok malsæghandanum ena mark, thy at han uill egh sialuær sik søkia.
VII. Um all afhug, at the æru fiædhærtiugh mædh uilia gør; thær fylghir egh lytis bot.
Nu all afhug, thøn sum mædh uilia gæræs, thøn æru all fiuratighi marka sak. Nu fylghir egh lytis bot fiædhærtiughu sare, utan madhær uardhær gældær. 1. Nu uill man fullsære uita sæt ok bøt uidhær malsæghandan, han a uita mædh thrænne fiughurtan manna edhum; uill han kunungx ræt ælla hæræzs sættan uita, tha a huarn rættin uita sættan mædh fiughurtan manna edhe.
VIII. Vm æn annar fa sar ok annar drap, ælla man søkir annan firi drap ok sar.
Nu aghas tue mæn uidhær ok far annar sar ok annar drap, tha lægxs af sar firi drapi, ok sua lægxs af skena firi sari ok blodhuiti firi skenu. 1. Nu æn man søkir annan firi drap ælla firi sar ælla firi huat, sum han søkir han, tha skulu i allum uitnum boande mæn uara ok egh løska mæn ælla leghu drængia. 2. Nu søkir man annan firi sar ok han sighær sik osakan firi uara, tha skal han amote suæria uista uitne mædh siax mannum a sama dagh, sum in suors sakin til hans a fæmtinne. Sidhan skulu ther suæria tolf manna edh æpti huart uitnit, thæt ær huar therra thrænne tylftær, ok sua suæria, at hini, sum førra suoru, the suoru badhe sant ok lagh. Nu orkar annar therra egh tylftar edhum, tha falzs fætilløs byrdhe. Ther sum før suoru i thøm uitnumin, sum falzs firi, the skulu fasta ok bøta malsæghanda ok kununge ok hæradhe ok biskupe. Nu æn ther suæria badhe tylfta edha, tha uiti hæræzs næmd, huat thær ær sant um. Nu gangær han uiddh, at han uar nær, tha han sarghadhær uar, ok egh thæs uiliande, at han uardh huggin, tha skal han a fæmtinne thrætylftan edh føra, sua sum før uar skilt, ok hin a fylla tylfta edha, sum saght uar. Nu æn thæn, sum sarit kænnis, uill egh mote suæria, huatske tha han søkir han, ælla a fæmtinne, tha skal hin egh tylftar edha æpti sin uitni suæria.
IX. Um at egh ma dødhan uitna firi drap ælla sar ælla andra akomu.
Nu dræpær man annan, huggær ælla gør andra akomu; dør hin, sum gærdhina giordhe, før æn han uardhær uitnadhær, tha ma egh dødhan uitna; tha skal arwm hans stæmna, ther skulu antuiggia dylia, sum skilt ær, ælla bøta, sum skilt ær.
X. Vm æn bonde sargha husfru sina fullum sarum ælla sla skenu; tha bøtær skulu omynd fylghia.
Nu sarghar bonde husfru sina fullum sarum, tha bøte, sum skilt ær. Nu slar han hana skenu, ok uardhær lyt af, thæt skal hænna gipta madhær ut søkia ok bondin ut bøta. Tha bot skal gipta mannin in taka ok til omynd læggia; taki thæn tha bot, sum omynd takær. Nu radhær han hænne, ok far egh fulsære ælla skenu ok uardhær egh lyt, tha uari ogilt.
XI. Um æn madhær læggær annan mædh kniui, han øki sak sina at fiuratighi markum; ok huru tha skiptas.
Nu huggær man annan fullum sarum i kunungx fridhi, thæt ær tha kunungær i landi ær, sua at før komu budh i land firi han, tha økis sak thæs, ær hiog, at fiuratighi markum. Fiuratighi markær kunungxs ensak, ok fiuratighi markær skiptis i thry: kununge ok hærædhe ok malsæghanda. 1. Nu sarghar man annan mædh kniui fullum sarum, tha økis sak hans til fiuratighi marka, ok fiuratighi markær kunungx ensak, ok fiuratighi markær skiptas i thry: kununge ok hærædhe ok malsæghanda. Nu sæghær kunungx soknare knifs lagh uara, ok bondin sighær egh ok gangær tho uidh sarinu, kunungx soknarin stæmnir ok søkir æptir, tha uæri sik mædh thrænne tylftum ælla bøte fiuratighi markær. Dyl han sarit ok malsæghandin giuær hanum uitzs ordh, tha dyli mædh tolf manna edhe. Gitær han edh gangit, tha uari sakløs firi knifs laghit. Nu æn han gitær egh edh gangit firi malsæghandan ok hafdhe tho sarghat han ok egh mædh kniui, tha uæri sik mædh thrænne tolf manna edhum firi knifs laghit. Uill egh kunungx soknarin søkia a han, tha skal hærædhs næmd uita, huat thær ær sant um. Nu uardhær knifs lagh mædh uadha giort, tha dyli han, sum thæt giordhe, at thæt uar mædh uadha ok egh mædh uilia. Gitær han edh gangit, uari sakløs firi knifs laghit; gitær han egh, tha bøte, sum skilt ær, ælla dyli, sum skilt ær.
X11. Vm kunungx man, biskups, hærtugha, hærra uardha hugne fullum sarum ok um therra thukka.
Nu uardhær kunungxs man huggin fullum sarum, tha a kunungær thukka taka fiuratighi markær, ok thæn, sum sarit fik, han a sarabøtrina, sum før uar saght; æ huas man, sum han ær, thukka a taka. 1. Nu uardhær biskups man huggin fullum sarum, tha a biskupær niu markær firi thukka taka. 2. Nu uardhær huggin hærtugha man fullum sarum, tha ær hærtughans thukke niu markær. 3. Nu uardhær huggin thæs hærra man, sum hauær stallara ok stekara ok fiuratighi sæssa a sialfs sins kust, tha ær hans thukke siax markær. 4. Nu æn kunungxs man ælla hærtugha ælla biskups ælla thæs hærra man, sum thukka a taka, far han minne akomu æn fullsære, tha fylghia thær egh thukka bøtær.
XIII. Um æn man gangær at andrum a akær ælla æng hans um høst ælla uar; thæt æ tuægilt.
Nu gangær man at andrum thæs uiliande, at han uill han skadha ælla hans hion, gangær a hans akær um uar ælla a hans akær ok æng um høst, huggær ælla sla blodhuiti ælla skenu han ælla hans hion, tha ær alt thæt tuægilt, sum han gær, ok alt thæt, sum han sialuær fa, thæt ær ugilt. Nu æn nakuar skialnadhær kombær bradhlika therra mællum a akre ælla æng um byrghdha tima, tha bøte, sum før uar skilt, ok huars therra akoma synis, ok ængte firi fridhbrutit. l. Nu æn man far af enum manne sændær flere sar ok dør egh af, tha gialdin thøn egh mera all æn et fullsære. 2. Nu kumbaer skialnadhær manna mællum ok fa badhe iamna akomu, tha iamkin badhe sarum sinum ok bøtin badhe kununge ok hærædhe.
XIIII. Vm æn kona uardhær sua slaghin, at hon fødhe døt barn; han øki sak sina at fiuratighi markum.
Nu æ huat inlændingær ælla utlændingær, kona ælla man ælla ughurmaghi uardhær sarghadhær fullum sarum, thæn sum thæt giordhe, tha bøte sum før uar saght, utan kona uardhær huggin, sua at hon fødhe døt barn: tha thæn, sum thæt gør, han øke sak sina at fiuratighi markum; thøm skal taka kunungær ok hærædhe ok malsæghande. 1. Nu æn kona kan uardha bardh ælla sar ælla ok annur lund kan gæras til hænna, thæt a hænna gipta madhær søkia, ok alt thæt, sum thær bøtis firi, tha høre hænne halft til ok halft hænna gipta manne, sum hana søkir; utan han uardhe ræntær gipta mala, tha bøtær hørin gipta manninum til, ælla hon kunne firi liggia sik, ælla han kunne taka uingæua firi hana.
XV. Um æn kona huggær man fullum sarum ælla ughurmaghi, ok um lytis bøtær.
Nu æn kona huggær man fullum sarum, tha bøte hænna mals man threa markær, ena mark kununge, andra hærædhe, thridhiu malsæghanda, af hænna gozs. 1. Nu skal egh kona firi knifs lagh ælla fridh brut, æn thæt gærs, tha kunungur ær i landinu, fiuratighi markær bøta ok egh hærrum thukka bøta, æn hun therra man sargha. 2. Nu ma egh kununa uitna firi sarit, hænna malsmanne skal stæmna. Orkar han at dylia firi hana mædh tolf manna edhe, tha uari sakløs; orkar han egh edhe, tha bøte, sum saght ær; æ huat hon gær fullsære mædh uadha ælla mædh uilia, tha skal thæt uara threa markær. Wardhær thæn lyttær, sum sarit fik, tha skal malsæghanda ræt lyti mædh halwu bøta. 3. Nu æn ughurmaghi sarghar man fullum sarum, tha skal thæt sua bøta, sum nu ær skilt, æn kona hafdhe giort, utan alla threa markær, thøm skal malsæghandin haua, ok thær a i huarte karl ælla kunungær; nu uardhær han lyttær af, tha skal lyte mædh haluu bøta. Nu sæghær hin, sum sarit fik, han maghanda man uara ok hans malsman sighær egh, tha a mals mannin uitzs ordh at uita mædh edhe fiughurtan manna, at han uar innan fæmtan ara. Nu æn han kære til hans, sidhan han ær maghanda man, ok gærdhin uar gør, før æn han wardh maghanda man, tha skal han ut luka ughurmagha botina ok uita mædh fiughurtan manna edhe, at han uar ughurmaghi tha, sum han tha gærdh giordhe. Ok thær hørir egh uadha edhær til, æn tho at thæt se mædh uadha giort, thy at all ughurmagha gærning taks til uadha, ok han bøtir egh mera firiuilia æn firi uadha, æ huat hældær thæt ær firi blodhuiti ælla firi skenu. 4. Nu æ huat thæt ær madhær ælla kona, ughurmaghi ælla annødhughær nakuara akomu fa gæra, antuiggia mædh uadha ælla uilia, the sum minne ær æn fiædhærtiugh, tha skal æ lyte mædh haluu bøta. Thæt ær sua undistandande, at lytis bøtær æru sua mykla sum sialfs hans botin, ok i lytis bot a huarte karl ælla kunungær. Nu æn han uardhaer lyttær i anlite, sua at huarte hyll hattær ælla huua, ælla ok bristær armbær ælla ben, sua at lyt uardhær af, ælla ok sua at hand ælla fotær krumpna af ælla fingær, tha skal lytis bot nat ok iamlanga inne standa. Uardhær hanum bætra innan nat ok iamlanga, sua at han uardhær egh lyttær, tha skal han egh lytis bøtær taka, ok tha nat ok iamlange ær ute, tha stæmne æpte lytis bot ok ække førra.
XVI. Vm æn man huggær, kona ælla ughurmaghi, thræl annars, ælla thræll sargha frælsan man.
Nu huggær man ælla kona ælla ughurmaghi thræl annars fullum sarum, huat thæt ær hældær mædh uilia ælla uadha, tha bøte firi siax øra ok leghe hanum lækir ok halde uppe daxuærkum ok fødhe thraelin, mædhan han sar liggær; wardhær han lyttaer af, tha haui han thæn lytta ok fa bondanum olyttan firi. I saramalum æru ther badhir iamgildi, thræll ok fostre. 1. Nu sarghar thræll frælsan man, skiuuær ælla skiutær, slar blodhuiti ælla skenu, ælla riuær frælsan man, han hauær firi huggit sik ok sinu gildi. Ær thæt fostre, tha bøte thæn, sum fostran a, thøm, sum sarghadhær uar, atta markær, thær aghi i huarte karl aella kunungur, ok sua ok, æn thæt mædh uadha giort uar. Uardha the sarghadhe, thræll ælla fostre, tha thæn, sum sarghadhe, bøte sua firi uadha sum firi uilia. Sua ok huat sum gærs til annødhughxs, tha bøtis sua firi uadha sum firi uilia. 2. Nu hamblar man thræl annars manzs, huggær af hand ælla fot mædh uilia, gialde atær fullum giældum ælla annan firi ok mædh threa markær; thæt ær bondans thukke, aghe i huarte karl ælla kunungær.
XVII. Um æn man huggær at manne ok uardhær annar firi, ok huru thær skal uadha edh ganga.
Nu huggaer man at andrum ok uardhær annar firi, thæt ær thriggia marka sak, æn thæt ær fullsære ok taka badhe til uadha. Egh ma flere hug til uadha taka æn et, ok thæt taks egh til uadha, utan badhe uilin, thæn, ær til hiog, ok hin, sum sarit fik. Badhe aghu the suæria, sum før uar skilt. Gita ther uadha edhin gangit, tha uarin sakløse firi kununge ok hærædhe, huat thæt ær høghre sak ælla læghre. 1. Nu uill man uadha edh fæsta, tha skal han fæsta han innan nat ok iamlanga; gør han egh sua, tha hete fallin. Nu fællis uadha edhær ælla gangær atær firi olagh, han faldær kununge til feia ok allum mannum, ok malsæghande lite at fæstningh sinne. Nu skal uadha edhær sialfsuiliandis fæstas; stæmni hin æfte, sum akomuna fik, tha ma egh uadha edh sidhan ganga.
XVIII. Vm afhug thøn i uadha gæras, ælla man stingær ut øgha a andrum mædh uadha.
Nu hugxs minste fingær af mædh uadha, tha bøte firi fingær øre ok annan firi lyti ok halfmark firi lækis gæf. Nu uardha all fiughur fingaer af huggin mædh uadha, thæt æru tolf øra firi sar ok tolf firi lyti ok half mark at lækis gaef. Vardhær thumul fingær af huggin mædh uadha, thæt æru tolf øra, thy at han ær half hand, ok tolf øra firi lyti ok half mark firi lækis gæf. Wardhær all hand af huggin mædh uadha, thæt æru threa markær ok threa markær firi lyti ok half mark firi lækis gæf. Firi all uadha uærk tha skal sua bøta firi lyti sum firi sar. 1. Nu stingær man øgha ut a andrum mædh uadha, thæt æru threia markaer ok firi lyti ok lækir sua, sum før uar skilt. Huggær man næsa ælla ørun af andrum mædh uadha, thæt æru threa markær ok sua um lyti ok læki, sum før uar skilt. Huggær man tæ af andrum mædh uadha, bøte sua firi tæ sum firi fingær. Huggær af fot mædh.uadha, bøte sua firi fot, sum skilt æ firi hand. 2. Nu firi allan uadha tha taki alt sardhuli ok aghi i huarte karl ælla kunungær.
XIX. Um æn man slar annan mædh hornum ælla hiæltum, ok løsis ben ur skænu.
Nu slar man annan mædh hornum ælla hiæltum, stangum ælla stafrum: bristær hudh ælla huld, thæt ær full skena, thæt æru siax markær; taki sardhuli fiura markær ok mark kunungær ok mark hærædhe. Nu løsis ben ur skenu, fylghir øris bot; løsas ur siax, tha fylghia siax øra; løsis ur thæt siunda ok skælla all i skalu, tha ær skena fiædhærtiugh.
XX. Vm æn man slar annan til blozs, ok huru høght han ma uitna sik, ok firi raetløsu.
Nu slar man annan til blodhs, tha ær thæt thriggia marka sak; taki ena mark kunungær ok ena thæn sik søkir, ok mark alli mæn. Nu hauær han uitzsordh, sum sik søkir; tha hauær han uald, huat thæt ær hældær siax markær ælla threia markær. Tha skal han stæmna thry mal thing ok fiardha Lionga thing; a Lionga thinge skal han mædh uitnum sinum a han ganga: thæt uita the tue, at han fik af hanum tha skenu mædh uilia ok uredhs hændi, thæt uita andre tue, at thæt uar miætit til sua mykils, sum nu søkis, huat thæt ær hældær siax markær ælla threa markær, thæt thridhiu tue uita, at thæt uar laghlika thing stæmt. Nu sighær han sik egh sannan thær at uara, tha skal han amote suæria mædh edhe fiughurtan manna, at han ær egh thær sandær at, ælla han uar egh thær nær, tha han akomu fik. Sidhan skal hin, sum uitnadhe, suæria fiughurtan manna edh a fæmtinne, at hini siax suoru badhe sant ok lagh. Orkar han egh edhinum, tha æru hinne falne, sum suoru i uitnumin. Suæria the badhe, tha uiti hæræzs næmd, huat thær ær sant um. Nu æn han suær egh amote hanum, tha skal han egh fiughurtan manna edh æpte sin uitne ganga, tha a han a Lionga thinge bøta, sum før uar skilt. 1. Nu skill them a um bøtrina, tha aghu hans miætanzs mæn uitzs ordh, thæs sum ut skal luka, sum før uar saght, ok thæn, sum bøtir, han a budhs edha lata æpte botinne ganga, sua sum framledhis skils i thøm malum, sum til Lionga thingxs høra. Nu gær han egh ræt firi sik, tha skal fæmt af Lionga thinge til hans næmna. Nu uill han ræt firi sik gæra a fæmtinne, tha ær thæn egh fallin a fæmtinne gør ræt; nu uill han egh ræt gæra, tha ær ute hwuzs sakin ok tolf markær firi thing ok fæmtir.
XXI. Um æn man sla sundær arm ælla ben a andrum, ælla man slar annan fulla skenu, tha kunungær ær i landinu, ælla blodhuiti.
Nu slar man arm ælla ben sundær a andrum, sua at løsas badhi ænda, thæt ær full skena, tha bøte, sua sum firi skenu ær skilt. 1. Nu slar man annan fulla skenu, tha kunungær ær i landinu, tha økir han sina sak at.fiuratighi markum, sum før uar saght. Nu æn han sla blodhuiti, tha kunungær ær i lande, tha brytær han egh kunungx fridh, utan han gæri thæt i kunungx gardhe.
XXII. Vm æn kona slar man fulla skenu, skiutær ælla skiuuær, slar kinpust ælla gør blodhuiti.
Nu sla kona man fulla skenu, bøte firi threia markær; ælla sla kinpust, skiutær ælla gær blodhuiti, bøte hænna malsman thaet sama ælla dyli mædh tolf manna edhe. Egh ma kunu uitna firi akomu.
XXIII. Um æn man slar annan mædh stang, ælla thræll fa skenu, ok fostre ælla man gør skenu mædh uadha.
Nu slar man annan mædh stang ælla stafre, bristær huld innan ok haldær hudh utan, thæt kalla suarta slagh; tha a thæn uiz ordh, sum firi ær staddær ok til hiog, giua edh tolf manna ælla bøte threa markær. Tha æn han uardhær sua bardhær, at han gangær krumpin i lifdaghum sinum, tha bøte thæn, sum thæt giordhe, fiuratighi markær. 1. Nu far thræll ælla fostre skenu ælla uardhær bardhær, bøte tua øra thæn, sum bardhe, ok fulle atær daxuærkin ok lati 1ækia han. Wardhær han lyttær af, tha haui han thæn lytta ok fa bondanum olyttan firi, huat thæt ær hældær mædh uilia giort ælla mædh uadha. 2. Nu gær man fulla skenu mædh uadha, thæt æru øra tolf ok uadha edhær, at thæt uar mædh uadha ok egh mædh uilia. Uardher han lyttær af, tha skal lyti mædh haluu bøta.
XXIIII. Vm suarta slagh ok ughurmagha, æn han gær skenu i uadha.
Nu gær man blodhuiti ælla sla man suarta slagh i uadha, thæt æru siax øra ok uadha edhær; uardhær lyttær af, tha skal lyti mædh halw bøta. 1. Nu gær ughurmaghi skenu mædh uadha, thæt æru øra siax, egh uadha edhær ok egh kunungx sak. 2. Nu firi allan uadha, tha taki alt sardhuli, ok aghi i huarte karl ælla kunungær.
XXV. Um æn man fa sar af fæ manzs ælla fræls man akomu af annars handuærkum.
Nu fa man sar af fæ manzs, huat thæt ær hældær hæstær ælla hundær ælla huat fæ, sum thæt ær, tha bøte firi siax øra; wardhær han lyttær af, tha skal sua lyte bøta sum sar. Nu uill han dylia, at hans fæ hauær egh thæt giort, tha hauær hin uitzs ordh, sum sik uill søkia, maedh tuem mannum uita, at hans fæ hauær thæt giort. 1. Nu far fræls man akomu af annars manzs handuærkum, tha bøte thæn, sum uærkin a, siax øra; wardhær lyttær af, tha skal lyte mædh haluu bøta. 2. Nu far annødhughær akomu af feia gardhe ælla af uærkum thæs manzs han a egh, tha bøte thæn uærkin a, them, sum thrælin a, tua øra; wardhær lyttær af, bøte andra tua øra lytis bøtær.
XXVI. Vm æn man dyll firi akomu, dyli firi malsæghandanum ok egh firi soknaranum.
Nu dyll man firi akomu, firi siax marka sak ælla mera, tha skal han thæn edh ganga firi malsæghandanum ok egh firi soknaranum. Vill man thriggia marka skenu bøtta uita, tha uiti mædh fiughurtan manna edhe firi malsæghandanum. Nu æn thæt ær sæt ok bøt, tha ma hin egh uitna a mote; suær han amote, tha gør han ulagh, tha skal hæræzs næmd uita, huat thær ær sant um.
XXVII. Um forsat ok atløp, ælla man brytær manhælghdh a andrum, ælla man slar annan kinpust.
Nu gør man forsæte andrum, thæt ær tolf manna edhær, at han giordhe hanum egh forsæte, ælla bøte threa markær. Nu gær man atløp andrum, synis a uaknum ælla a klædhum hans ok egh a sialuum hanum, thær kombær han laghum firi, thæt ær edhær tolf manna, sua at han giordhe hanum ængte atløp, ælla bøte threa markær. 1. Nu all thøn manhælgdha mal, sum man gær til ughurmagha ælla til kunu, thøn æru sua gild, sum thæt uare giort til maghanda manzs ok egh gildare. 2. Nu æn man slar annan kinpust, skiutær ælla skiuuær ælla riuær klædhe hans, sua at hans man hælghdh skardhas, tha dyli mædh tolf manna edhe ælla bøte thre markær.
XXVIII. Vm all manhælghdha mal, tha skal malsæghanda først ræt gøra, ok soknare sighær uara lønlika bøt.
Nu firi all manhælghdha mal, tha skal malsæghandi først sak giua, ok egh soknarin. Nu bøtir han uidhær malsæghandan lønlika, tha kære soknarin til hans; tha skal han dylia mædh tolf manna edhe, at han hauær egh bøt uidhær malsæghandan, ælla bøte sum skils.
XXIX. Um æn madhær uardhær stokkadhær olaghlika.
Nu uardhær man stukkadhær olaghlika, sua at hans føtær rutna af hanum, bøte firi fiuratighi markær; dør han af, tha bøte, sum før uar skilt i drapamalum, ok hans sak økis at fiuratighi markum. Stokka the han ok egh sua, at føtær rutna af hanum, tha bøtin threa markær ælla dylin mædh tolf mannum.
XXX. Vm æn madhær giuær andrum hor sak, ælla man sæl frælsan man, ok fiædhærtiugh iordha ran.
Nu giuær man andrum sak, at han gær hor undir han; uardhær han takin uidhær ok slippær undan, tha dyli mædh thrætylftu ælla bøte fiuratighi markær. 1. Nu sæll man frælsan man i annødhughan stadh mædh uin ok uitne, bøte firi fult ok fiædhærtiught ælla dyli mædh thrætylftum edhe. Thær skal frælsan løsa, sum han hittis, egh ma fræls at ledhznum ganga. 2. Nu slitær hærædhzs næmd tuæsuære mædh kunungx dome ælla laghmanzs skilum um egna delu, ok auerkar thæn sidhan, sum fældær ær, ok kænnis uidhær tha iordh sidhan, tha ær thæt iordha ran fult ok fiædhærtiught.
XXXI. Um dombrut ok trulldom ok um høghsta ran ok annur ran.
Nu brytær man kunungx dom, thæt ær fiædhærtiught. Nu brytær man laghmanzs dom, thæt ær tolf marka sak. Nu brytær man hæradhs høfdhinga dom, bøte siax markær. Nu brytær man fiardhungx høfdhinga dom, bøte thre markær. 1. Nu kænnis kunu trulldombær ok uardhær takin uidhær ok mædh sannum uitnum ledht, tha hauær hon firiuærkat liui sinu, ok hana skal stenka i hæl. Nu kænnis hænne thæt, ok synis a bondanum ælla a hionum hans ælla a bo hans sanna forgærninga, tha uæri sik mædh thrætylftum edhe ælla bøte fiuratighi markær. Uænis hænne thøn sak ok thæt ær huarghin synt a bo hans, tha uæri sik mædh edhe tolf manna ælla bøte threia markær. 2. Nu rænir madhær man; tha uill han øpa sik til hialp, tha kiplaran han, tha ær thæt fiædhær tiught. Nu uill han løpa sik til hialp, tha bindran han, thæt ær ok fiaedhærtiugh sak. Nu ledhis thæt ran mædh ope ok akallan ok budhum ok budhkafla, tha ær thæt ran fult ok fiædhærtiught; tha ær thøn gærdh gild at hundradh markum, thæt ær høghsta ran. 3. Nu gær man bos ran, wrakær bort hund ok hiordh, kuærn ok kætil, byrlar ok a bak læggær; ledhis thæt ran mædh ope ælla budhkafla, thæt ær fult ok fiædhær tiught. Nu ledhis thæt egh mædh opi, stæmni thing ok mæli at, thæt ær edhær thrætylftær; bristær at edhe, bøte fiuratighi markær. 4. Nu gær man hand ran andrum a uæghum ute, ledhis thæt mædh ope ok budhkafla, tha ær thæt ran fult ok fiædhærtiught. Ledhis thæt egh mædh ope, tha ær thæt edhær tolf manna, ælla bøte threia markær. Nu taks thæt ut mædh ransakan, thæt sum han af hanum rænte, ællas i handum hanum, tha ær thæt fiædhærtiught, ælla dyli mædh thrætylftum edhe. Uill han egh stæmna æpte, utan bidha kunungx ræfst, tha skal hærædhs næmd uita, huat thær ær sant um. 5. Nu rænis man i skipum ok i skærium, thæt ran ær fult ok fiædhærtiught. Kombær han undan mædh, sum rænte, thæt ær thrætylftær edhær, ælla bøte fiuratighi markær. Nu i allum thrætylftum edhum, tha skal halft næmnas; næmni æ, huat han uill hældær, kunna ælla ualinkunna. Gitær egh edh gangit, fallis til fiædhærtiughx.
XXXII. Vm gordhiuf ok flere stylde, ok huru ranzsaka skal, ælla thri giua enum thiufsak.
Nu stial man fæ manzs ok hauær gorkætta i skoghe ute i grauum ælla bodhum, køt ælla hudhir ælla liuande fæ, thæt sum stulit ær, th ær thæt gordhiuuær. Taks i handum hanum, tha hauær han firi uærkat liui sinu ok allum thøm løsørum, sum han a; tha ma han uitna ok up hængia. Takxs egh i handum hanum, thæt ær edhær thrætylftær; bristær at edhe, bøte atær thæt, sum han stal, ok mædh fiuratighi markær. 1. Nu stial man inne unde lase ok uardhær takin uidhær, tha skal thiufnadh a bak hanum binda ok til thingxs føra. Egh ma firi minna thiuf binda æn half mark, utan thæt se manzs fæ, thæt sum gamalt ær; æ huat sum han stial thær af, thæt ær fuldær thiufnadhær. Thær ma han binda mædh ok up hængia, for utan hund ok kat, høns ok gas; stial han nakuat therra, tha bøte snattara bot ælla dyli, sum skilt ær. Thæt skulu tue suæria, at han ær at thy sandær thiuuær; thæt skulu andre tue suæria, at tha han uar stulin, tha uar laghlika skærskutat; thæt thridhiu tue uita, at hanum ær fuldær thiufnadhær a bak bundin; sidhan ma han til galgha døma ok up hængia. Nu takx egh i handum inne takin thiufnadhær, tha ær thæt edhær tuætylftær, halft næmt ok halft unæmt; taki æ, huat hældær han kan fa, kunna ælla ualinkunna. Nu bristær hanum edhrin, tha bøte atær hanum thæt han stal ok mædh siax markær. 2. Nu stiall han hæst i fiætre, suari sua firi ut las sum firi inlas. Nu stial han hæst a ualle ælla andra bondans kuste, wardhær egh takin mædh, tha ær thæt edhær tolf manna; bristær at edhe, bøte atær thæt han stal ok mædh threia markær. 3. Nu gifs manni sak, at han ær gordhiuuær; taks egh i handum hanum, thæt ær edhær thrætylftær. Bristær at edhe, bøte atær thæt, sum han stal, ok mædh fiuratighi markær. Nu æn taks i handum hanum ælla ledhis a hændær hanum sandær thiufnadhær, ok gitær egh let af handum sik, ælla taks i husum hans, sum radhær lasum at, thær kombær han egh laghum uidh; tha ma han binda ok til things føra, uitna ok up hængia. Nu taks i olestum husum, tha a han uitzsordh dylia mædh tolf manna edhe. Nu taks undi lase, thøm radhær thræll ælla annødhught hion, thær kombær bondin laghum firi sik ne ok tolf manna edh, at egh han ok ængte thæt frælst hiona, sum han atte uærkum firi at uardha, tha stal thæt, ok bøte firi thrælin slika threa markær, sum han skal løsa mædh. 4. Nu kan bondin stulin uardha, tha skal han firi grænnum sinum lysa, huat hanum ær huruit. Nu hauær han huma a huart kumit ær, tha skal han thit fara ok bedhas laglika at ransaka; han a egh hanum ransak synia. Tha skal tua mæn til taka, sin huar thera; thæn skal sæghia, sum ranzsak bedhis, huat hanum ær huruit ælla thylikt, tha skal hin sæghia, huat sum inne æ firi thøm; tha skulu the inganga, sum næmdi æru, tha skal them ranzsaka ok sea, huat the haua in. Ær thæt inne, sum af hanum ær stulit, tha skal skudha, æn uindøgha ær a uæg sua mykit, at thyliku matte inkasta at, ok thiufnadhrin liggær egh fialadhær ok sua, at han gate thit inkastatzs, ælla ær gluggær undi syll, sua at thylikt matte inganga at, tha a bondin uitzs ordh uæria sik mædh tolf manna edhe. Nu ær egh uindøgha til, tha a han egh uitzsordh. Syn han hanum ranzsak ælla ær bortu, tha a uardh firi durum halda ok hærazs høfdhinga budh fa ælla thøm i hans stadh ær. Tha skal han budhkafla up skæra ok thit mædh hærædhe koma, tha ma han sakløsu thæt hus up lata. Hitta the thæt inne, sum af hanum ær stulit, tha ma han binda ok til thingx føra; hittis egh, uari sakløs. Nu mughu bøndær sakløst up lata ok næmna thøm, sum ranzsaka skulu, æn hærazs høfdhinga ær budh fangit ok uilde egh ælla gat egh til kumit. 5. Thri æru thiuua: en radhær, ok annar stial, ok thridhi takær uidh. Thøm ma allum firi ena thiuft sak giua; aghin alle uitzsordh, æn egh ær i handum takit. 6. Nu æn thri mæn giua enum sak, huar therra firi en thiufnadh ok firi thæn thiufnadh, sum hanum uar egh sak giuin mædh stæmdu thingi ok han hafdhe egh førra uart sik firi mædh edhum, ok firi thæn thiufnadh, sum fuldær thiufnadhær ær ok laghlika ær lyst æftir, ok giua the hanum sak firi kunungx ræfst, tha skal hæræzs næmd uita, huat thær ær sant um. Uilia ther uæria han, tha ær han uardhær; fælla the han, tha ma han hængia ok bo hans skipta, sum saght ær. Flyr han undan, tha skal han fridhløsan læggia um alla tha laghsaghu ok hans bo skiptis.
XXXIII. Um æn thiuuær ær wnnin mædh lagha domum, ælla man sleppi thiuue, huru han ma uitna band sin.
Nu ær thiuuær uunnin mædh lagha domum ok lagha edhum, tha skal fæmt til boskiptis læggia. Hittis i siang bæggia therra, tha skiptis sua husfrunna lutær sum bondans. Hittis egh i siang bæggia therra, tha aghu frændær husfrunna uitzsordh uæria husfrunna thridhiung mædh edhe tolf manna, at "hon stal egh ok aldrigh nøtte hon mædh thy, at hon uisse at stulit uar". Orkar hon edhe, taki thridhiung sin; bristær at edhe, tha skiptis sua hænna sum hans; æn hans barna gozs ma egh i skipti ganga ok egh mædh edhum uærias, utan nakuat se i styld mædhær fædhær sinum. 1. Nu slæppir man thiuue utan band ælla bundnum ærma bandum, hætte uidh thrim markum. Bindær han thiuf um armlæggia, ok slippær sidhan, hætte uidh fiuratighi markum, ok thiufrin ær uidhær uitzsordh kumin; dyli, sum før uar saght, ælla bøte, sum før uar saght, æn egh mughu the han sidhan binda ok egh hængia ok egh hans bo skipta. Nu gitær han sik uart firi thiufsakinne, ok hin hafdhe han bunditi synis ær a bunulæggium hans, tha a han uitzsordh søkia sin band til fiædhær tiugxs. Synis egh a hanum, tha a hin uitzs ordh, sum han bant, dylia mædh thrætylftum edhe. Gitær han edh gangit, uari sakløs; bristær at edhe, bøte fiuratighi markær. Nu æ firi huat man bindær annan orætlika, tha skal han sua bøta ælla sua dylia, sum nu ær skilt. Nu kærir annar til annars, at han hauær bundit han ærma bandum, tha dyli mædh tolf manna edhe ælla bøte thre markær.
XXXIIII. Vm æn annar slar band af thiuue æn kunungx soknare, ælla man rænir thiuf af andrum.
Nu slar annar band af thiuue æn kunungxs soknare, tha bøte fiuratighi markær ælla dyli mædh thrætylftum edhe ælla uiti mædh thrænne fiughurtan manna edhum, at han gærdhe thæt mædh kunungxs soknarans luui. 1. Nu rænir man thiuf af andrum sua, at han brytær egh edhzsøre kunungxs, tha hauær han brutit gislinga brut; tha ær thæn sakær at fiuratighi markum, sum thær ær forman at, ok huar thæn thær uar i flok ok farunøte mædh, tha bøte thre markær.
XXXV. Um æn løska kona stial fullan thiufnadh, hon ær sak at thrim markum.
Nu stial kona fullan thiufnadh ok uardhær takin mædh, hun ær sak at thrim markum; thøm a hænna mals man bøta firi hana, æ hænna gozs først, mædhan thæt uinzs til. Egh ma hana binda ælla up hængia firi thiufnadh, utan hon se gripin uidh; tha ma hana til thingx føra ok thiufnadh mædh hænne ok uitne a hana ganga, sum skilt ær um andra thiuua. Sidhan skal hænna mals man bøta firi hana, sum saght ær, ok egh laghum firi ganga. Nu æn hon uardhær egh gripin uidh, utan uænis therre sak, tha skal mals mannin dylia mædh tolf manna edhe, ælla bøte threia markær. Ok alt thæt konan uærkar, tha skal hænna gipta man suara firi hana, ok bøte æ hænna først, mædhan thæt uinzs at, ok sidhan egh uinzs hænna at, tha bøte sit gozs, utan hon stiæli: tha a hænna gipta man bøta firi hana førsta thiufnadh thria markær. Stial hon annan tima, bøte ok firi hana thre markær. Stial hon thridhia tima ælla optarin, tha aghe han uald at løsa hana, æn han uill ællær egh. Will egh han løsa hana, tha a thæn uald, sum stulin uardh, antuiggia giua hænne lif ælla bøta ena mark kununge ok andra hærædhe, ok uari hans ambat, ælla at thridhia kuste hana stenka i hæl. Thæssin laghin gaf kunung Magnus.
XXXVI. Vm alla tha saki, sum kona gær, tha skal hænna gifta man suara, alt thær til hon ær gift.
Nu alla tha saki, sum kona gær, mædhan hon ær ogipt, tha suari hænna gipta man ælla bøte firi hana; æn tho at hon se fæst manne, badhe han bøte ok søke firi hana, æn nakuat kan gæras til hænna. Nu sidhan uight ær firi kirkiu durum ok gift, tha skal hænna husbonde badhe søkia ok suara firi hana.
XXXVII. Um æn løska kona stial, thøn sum egh hauær mals man innan lanzs ok laghsaghu.
Nu stial løska kona, sum egh hauær mals man innan lands ok laghsaghu; uardhær gripin mædh, tha ma hana til thingx føra ok uitna, sum skilt ær; hon ær sak at thrim markum. Hauær hon gozs til at bøta, ælla uill nakuar bøta firi hana, tha ær thæt got. Ær thær huarte til, tha hauær hon firistulit frælsi sinu. Løse en therra, antuiggia malsæghande, ælla kunungx soknare, ælla hæræzs høfdhinge uidhær tua, ok uari hans ambat, thær til at han fa threia markær firi hana. Nu sidhan løska kona ær uitnadh, will bondin løsa hana til sin sidhan mædh thrim markum, sum skilt ær, tha giui mark kununginum, mark hærædhinu. Will egh bondin løsa hana, tha gange fram a thing firi kunungx soknaran ok sæti hanum thær kununa i hændær. Ær han egh a thinginu, tha føre hana hem til kunungx soknarans mædh tuem boanda mannum ok sæti thær hanum kununa i hænder ok uari sakløs sidhan. Nu æn han ær egh hema, tha sæti hana thær hans hionum i hændær. Kærir kunungx soknarin, hui han satte egh hanum kununa i hændær, tha uiti mædh fiughurtan manna edhe, at han førdhe hanum kununa.
XXXVIII. Vm æn man spana hion manzs, ælla man takær fæ manzs i thiufs handum.
Nu spanar man hion annars manzs ok gær fulla bospend; takx egh i handum, tha ær thæt edhær tolf manna; bristær at edhe, bøte thre markær. 1. Nu gær man saghu sanna thøm stulit ær af, han a firi øri. Kombær hans i tak, han a firi tua øra. Nu takær man manzs fæ i thiufs handum ok far thøm atær, sum a, ok æltir thiuuin fran, thær a han firi half mark. Tha skal han uita mædh tuæggia manna uitne ok tolf æfter, at han ælte sannan thiuf fran thy stulit uar. Nu takx alt saman, thiuuær ok thiuft, ok far bondanum thiufwin, tha a thæn, sum tok, alt thæt, sum thiufrin atte, ok mark af bondanum stulit uar af.
XXXIX. Um æn man stial ur lanum manna, ok snattan, æn fræls madhær snatta.
Nu stiall man ur lanum manzs ælla handfastum uærkum, thæt ær edhær tolf manna, æn han ær egh takin at; bristær at edhe, bøte threia markær. Draghær man næt ælla miardha a diupe, bøte firi siax øra. 1. Nu snattar man minna æn half fæmte ørtugh, thæn sum fræls ær, bøte firi siax øra ok atær thæt han snattadhe. Nu æn han dyll ok feste tolf manna edh, gitær han edh gangit, uari sakløs; bristær at edhe, bøte thre markær badhe karle ok kununge ok malsæghanda ok atær styldina. Nu æn han hauær egh til at bøta ælla gitær egh dult, tha gialdi hudh sina, ok fari tho førra til thingx ok taki dom til. Nu æn kunungx soknarin sighær han haua bøt uidh malsæghandan firi thiuftina ok egh firi snattan, tha skal han dylia mædh tolf manna edhe, at han stal egh høgre thiuft æn siax øra snattan. Nu kære bondin til hans ok sighær han mera haua stulit af sik, æn han hauær atær guldit, tha dyli mædh tolf manna edhe, at han stal egh mera af hanum, æn han hauær hanum atær guldit; bristær at edhe firi bondanum, tha a bondin malsæghanda ræt af hanum. Nu æn fallzs at edhe firi kunungxs soknaranum, tha a han malsæghanda ræt af hanum.
XL. Vm æn ughurmaghi stial fulla thiuft ælla snattar.
Nu stial ughurmaghi fulla thiuft, thæt æru siax øra ok atær thæt han stal. Snattær ughurmaghi, lati atær thæt han snattadhe ok uari sakløs.
XLI. Um æn thræll snatta, ælla bonda fostre stial fullan thiufnadh.
Nu snattar thræll, thæt æru øra tue ælla hudh hans, ok lati atær snattanina. Wardhær thræll takin mædh thiufnadhe ok til thingx førdhær, aghe thær bondin uald um, huat han uill hældær, løsn taka ællæ han vp hængia. 1. Nu stial bonda fostre fullan thiufnadh, wardhær takin ok up hængdær, tha gange bo hans til skiptes. Nu løsis han, tha a thæn løsnina, sum han tok, aghe i huarte karl ælla kunungær. Af hans boskipti taki kunungær sin lut ok alli mæn.
[slut]
Not: Sveriges äldsta upptecknade litteratur utgörs av landskapslagarna. Någon rikslag kom inte förrän 1734. Innan dess försökte Magnus Eriksson sammanjämka landskapslagarna i en landslag 1350, som sedan antogs i de olika landskapen. Den äldsta landskapslagen är den Äldre Västgötalagen, som i upptecknad form dateras till 1280-talet. Den här föreliggande nedteckningen av Östgötalagen är från ca 1350. Lagen innehåller nio andra "balkær" förutom "Uadha mal". [Tillbaka]
Note: The provincial codes of law are the oldest texts in Swedish literature. There was not any national law until 1734. The oldest provincial law is the Old Västgötalagen, preserved in a manuscript from appr. 1280. This manuscript of the Östgötalagen is from appr. 1350. It is an excerpt only. There are altogether ten "balkær" (acts), of which the "Uadha mal" is one.[Back]
Några ordförklaringar:
annødhughær av nöd; i nöd, i träldom
atløp anfall
dyll firi akomu bestrida att han tillfogat åkomma
firi för; fram
fiædhærtiughær som består av 40 (marker i böter)
floka flock, ansamling; rättsstycke, kapitel
forsat försåt
fostre hemma född och uppfostrad
fridhsøkia få dömd fredlös
gita gitta, förmå, kunna
gordhiuf boskapstjuv
handuærk gärning (med händerna)
hiæltum parerstång på svärd
horn dryckeshorn
huarte varken; antingen
kinpust örfil, slag med handen
Lionga thing östergötlands allmänna ting som hölls i staden Liongköpungær (Linköping)
madhær man
ran rån; våldtäkt
sakløs oskyldig
sara mal mål som angår sår
skena skråma
soknari offentlig åklagare, fiskal
suarta slag slag som medför blånad, ej blodvite
sua så
tak förvar; borgen
thiufnadh stöldgods
thrætylftu, tuætylfti tre eller två tolfter män
thukka skymf
thø, tho dock
uadha våda
uadhe gärning (skadlig)
udha mal mål som angår med våda
ughurmaghi, oformaghi etc. oförmående person, minderårig eller kvinna
uitna framföra vittnen emot
[English Homepage]
[Svensk bassida]
[Origo menu]
***